Med dette program kan du tage dine pdf-filer og få dem lavet om til Word, så du kan rette, tilføje, klippe, etc. Programmet ligger på de stationære maskiner i de to lærerforberedelser. Spørg endelig Tom om hjælp, hvis det driller lidt.
PS: Husk, hvis det er lidt grynet, når du ser screencasts her på bloggen, kan du vælge Full Screen og i tandhjulet nede til højre øge opløsningen til 720p.
I klippene herunder viser jeg hvordan man bruger tre forskellige iPad apps til at skrive på pdf-filer.
Det kan f.eks. bruges til at rette opgaver (se også Sofies indlæg om Goodreader)
Hvis man har brug for at lave et dokument til en pdf-fil (f.eks. hvis man er elev til skriftlig eksamen) kan man bruge et af nedenstående programmer (der findes også andre):
Pdf-filerne fylder lidt mindre med Cutepdf men det virker på samme måde (efter installation vælges udskriv og derefter bullzip eller cutepdf i printer-menuen).
Til Mac kan man bruge pdf cups. Her er en vejledning (der også viser hvordan man laver en Nspire-fil til pdf)
Siden handler om elektronisk retning i matematik, men værktøjerne kan bruges i alle fag.
Vil man rette i pdf, kan man med fordel bruge programmet Pdf xchange viewer, idet man kan indsætte stempler med den tekst man ønsker. Jeg demonstrerer det her:
Nogle gange kan man få brug for at vælge sider ud fra en pdf-fil eller at flette sider fra forskellige pdf-filer sammen.
Det kan gøres med et online værktøj eller et program. Følgende online værktøjer er gratis men har begrænsning på størrelsen (typisk 15-20 MB) af de pdf-filer man benytter: http://pdfaid.com/pdfsplitter.aspx Man uploader en pdf-fil, udvælger sideinterval og gemmer ny fil http://www.splitpdf.com/ Som ovenfor men man kan udvælge flere intervaller
En kollega har gjort mig opmærksom på programmet pdf toolkit, der er gratis og kan alt det de online værktøjer kan og mere til. Der er heller ikke begrænsninger på størrelsen af pdf-filerne. Ulempen er en større indlæringskurve idet man skal bruge kommandokoder, når det bruges. http://www.pdflabs.com/tools/pdftk-the-pdf-toolkit/
Desuden har jeg prøvet at bruge skærmdeling sammen med en spejling af en ipad-skærm. Det kan være relevant, hvis man har en stationær computer (uden spejlingsprogram) koblet til et smartboard, og ønsker at vise ipadskærmen uden at bruge kabler (ipadskærmen spejles til ens laptop, og dennes skærm sendes til den stationære pc med en skærmdeling). Det demonstreres i klippet herunder:
Den dobbelte skærmdeling er her afprøvet under rimeligt gode forhold. Hvis det trådløse net ikke er så godt (f.eks. pga. få accesspoints), fungerer metoden ikke så godt. Selv under optimale forhold må man forvente en pæn forsinkelse og en hakken i visningen.
Jeg demonstrerer i klippet herunder hjemmesiden (lavet af Riley Lark) http://activeprompt.herokuapp.com/
hvor man kan aktivere eleverne med en rød prik.
Hjemmesiden fungerer mig bekendt på alle platforme (inkl. smartphone)
Jeg demonstrerer her hvordan man trådløst kan få vist ipad-skærmen på en computer.
Det kan f.eks. bruges til at demonstrere ipad-apps på smartboardet eller til at lave screencasts med app-demoer.